Børn med særlige behov
Marte Meo forløb for børn med særlige behov
Alle børn har brug for udviklingsstøttende- og anerkendende voksne omkring sig. Kun gennem positive samspil kan børn/voksne komme i trivsel og dermed udvikling.
Hvordan ved jeg, om mit barn har et særligt behov?
Børn kan have medfødte handicaps eller kan have udviklet trivselsproblematikker og kan derfor have særlige behov for fokuseret støtte. I en tid hvor børn og unges mistrivsel betyder, at flere og flere børn og unge får en diagnose, er det i langt højere grad vigtigt at have fokus på det relationelle miljø. Min erfaring fra børnepsykiatrien er, at det er vigtigt at se på hele barnets relationelle miljø og at styrke forældrenes mulighed for at være udviklingsstøttende i kontakten med barnet og dermed kunne forebygge at barnet får en diagnose.
- barnet udvikler ikke sprog
- aggressiv antisocial adfærd
- manglende vitalitet/nysgerrighed
- udviklingen er gået i stå
- konflikter
Du kender dit barn
Du kender dit barn, og hvis du får bekymring omkring en fornemmelse af, at dit barn har brug for ekstra støtte, så er marte meo metoden brugbar. Dette uanset om det handler om, at dit barn eksempelvis er hyperaktivt eller særlig sensitivt, fordi metoden har fokus på at afdække udviklingspotentialer og optimere samspils- og kontaktglæde uafhængigt af alder og eventuelle diagnoser.
Det gælder såvel for pædagoger som for forældre.
Det kan være, at I er forældre til et barn med særlige behov og står med vanskeligheder i situationer, der for andre er helt uproblematiske.
Jeres barn har måske fået en diagnose.
Videometoden er optimal til afdækning af de små signaler barnet kommer med som er udtryk for dit barns særlige behov.
Videoen sikrer en tydelig iagttagelse af samspillet og viser, hvad barnet har brug for, at I skal gøre mere af, når I er sammen.
Book tid hos Syddansk Marte Meo
Nedenfor kan du se de Marte Meo forløb, jeg tilbyder, og som du kan booke online. Når du har booket online, får du en bekræftelse på mail.
Betaling sker hos mig i klinikken via MobilePay.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du er i tvivl om noget.