Marte Meos faglige fundament
Forskningen bag det nye børnesyn
Op gennem 90’erne voksede interessen for tilknytningsteorierne.
De vigtigste bidragsyder er Winnicut, Bowlby, Sterne, Fonagy og Schore.
Donald Winnicutt
en af pionererne var børnelæge og psykoanalytiker i Sydengland 1896-1971 var optaget af omverdenens og interaktionens betydning for barnets udvikling. Hans nysgerrighed blev vakt i det kliniske arbejde med mødre og spædbørnerighed. Han var forud for sin tid i forhold til at det tidlige samspil mellem mor og spædbarn har betydning for barnets udvikling fra absolut afhængighed til relativ afhængighed.
John Bowlby
arbejder samtidigt med Winnicutt for Bowlby er det arbejdet med hvordan forældres egne barndomsoplevelser får betydning for deres børns vanskeligheder.
Han gav mødre mulighed for at hold på egne opvækstbetingelser og derigennem blev deres fornemmelser for sig selv og evnen til at opfatte deres barn bedre. Udover denne Afdeling for Børn og Familier oprettede han en forskningsenhed for at undersøge det tidlige mor-barn forholds betydning for personlighedsudvikling. Han udviklede tilknytningsteorien.
Mary Ainswoth
I 1950 blev psykolog Mary Ainswoth tilknyttet. Via sin forskning kom hun frem til 3 tilknytningsmønstrer Tryg tilknytning, Utryg ambivalent og Utryg undvigende og Bowlby sammenfatter tilknytningsmønstrene med familiesammenspillet.
Daniel Stern
Daniel Stern begynder i starten af 1970’erne at videofilme børn og deres mødre, og afspille filmene i slowmotion og bid for bid undersøge dette samspil. I små splitsekunder sker der i særlige mødeøjeblikke en dyb og grundlæggende udviklingsstøttende anerkendelse af barnet. På baggrund af en række undersøgelser har Stern påvist hvordan børn fra fødslen har flere evner og færdigheder, end man tidligere har ment! En af Sterns pointer er, at stimulering er nødvendig for at forsyne hjernen med det råmateriale, der skal til for at perceptuelle, kognitive og motoriske processer kan modnes. Og dette sker altså gennem det tidlige samspil med barnets omsorgspersoner.Barnet viser et initiativ omsorgspersonen responder-barnet reagerer og tager et nyt initiativ. Barnets nervesystem spiller sammen med omsorgspersonens nervesystem. Barnet får hjælp til både op og nedregulering og får efterhånden en erfaring med omverden. Barnet møder verden ud fra denne erfaring.
Når barnet lige er født, et det ikke meget mere intelligent end en grøntsag. Et nyfødt barn kan ikke se med undtagelse af evnen til at skelne lys fra mørke. Det synes også ude af stand til at høre. Det er rent faktisk ikke direkte bevidst om noget som helst.
J.P. Griffith
betegnes som den amerikanske Bowlby, hans forskning om omkring varige skader som tidligere traumer har på nervesystemet har haft stor betydning for den viskende interesse som ex neuroaffektiv udviklingspsykologi, interpersonel neurobiologi og social videnskab. Han udgangspunkt er at det arvemæssige potentiale kun kan realiseres i det omfang, miljøet gør det muligt. Det forudsætter at barnet via følelsesmæssig kommunikation med primære omsorgspersoner, skaber grundlag for at de hjernestrukturere, der udvikler barnets evne til at indgå i sener emotionelle relationer kan modnes. Det er ikke kun barnets adfærd , men også dets fysiologiske og indre biokemiske tilstande, der reguleres af omsorgspersonen. Når omsorgspersonener psykobiologisk afstemt er hun i stand til at afstemme sit aktivitetsniveau med spædbarnet. Deres nervesystemer er i samspil.
født i Budapest i 1952 professor i psykoanalyse har kunnet påvise, at moderens tilknytningsrepræsentationer kunne forudsige barnets tilknytning.
Han har udviklet en terapiform sammen med Bateman som de kalder MENTALISERINGSBASERET TERAPI. Fonagy ønsker at bygge bro mellem psykoanalysen og tilknytningsteorierne. Han mener at affektreguleringer en forudsætning for, at barnet på et senere tidspunkt udvikler evnen til mentalisering.
At omsorgspersonen udtryk er forskellige fra, hvad hun føler, og at hun forstår og imødekommer barnets emotioner. Fonagy mener at barnets medfødte generne er de muligheder, barnet har for at udvikle sig, men den måde, miljøet opleves på bliver et filter, der styrer omsætningen fra genotyper til fænotyper. Altså at vores medfødte potentiales udfoldelser eller det der kommer i spil er afhængigt af det miljø vi fødes ind i.
I Danmark har vi, vel nok på verdens plan den dygtigste psykolog på sit felt, Jytte Brik Sørensen indehaver af Dansk Marte Meo Center, der utrætteligt arbejder med marte meo på højt fagligt niveau og som gennem flere fagbøger har dokumenteret metodens berettigelse.
Det er en systematiseret metode som er diagnose, alder og kort sagt kontekst uafhængig. Metoden tilgodeser såvel micro som macro regulering, at barnet/klienten/patienten mødes stimulerende ifht. nærmeste udviklingszone, at den professionelle/den voksne har ansvaret for samspillet. Ikke mindst er metoden nænsom og dokumenterbar og forebyggende.
